Haslev Kirkegårdsvandring med bl.a. den tyske gravplads, 2015

På den første lune forårsaften kunne foreningens formand, Kjeld Nielsen, byde velkommen til næsten 50 medlemmer, der havde meldt sig til kirkegårdsvandring og besøg i Haslev Kirke. Tidligere kirketjener Ruth Davidsen var aftenens guide, og velforberedt og engageret viste hun os rundt og fortalte detaljeret om det, vi så.

Rundvisningen begyndte ved muren med det kunstige kildevæld, Horsekilden. På kirkegårdsvandringen standsede vi op og så garvsten for bl.a. Haslevs første højskoleforstander P.C. Davidsen, læge o. Bruun-Pedersen, som under den spanske syge i 1919 i løbet af få dage mistede sin hustru og tre børn og jkg. agent Carl J. Ulrich, der var en førende skikkelse, da Haslevs erhvervsliv udvikledes sidst i 1800-tallet. Vi standsede også op ved de to sten med navne på frihedskæmpere. Gravsten for Johannes Bidstrup, der blev dræbt i 1944 og mindesten for Knud Henning Møller, der døde i Neuengamme i 1945. Vi besøgte også "Tyskerkirkegården", hvor241 tyske flygtninge og soldater er begravet. En del af dem døde og blev begravet i 1945, da bl.a. mange af byens skoler var beslaglagt af af tyskerne og omdannet til lazaretter. En del år senere blev en del, der var begravet andre steder, flyttet og genbegravet her. På granitkors, der alle er ens, kan man læse de afdødes navne og årstal for fødsel og død. En tysk organisation betaler fortsat for vedligeholdelse af gravpladsen.

Johannes Bidstrup (1902-1944) og Knud Henning Møller (25. november 1920-13. februar 1945) Står nævnt på muren i Mindelunden Ryvangen.

1. marts 1945 beslaglagde Den tyske Værnemagt næsten alle større bygninger i Haslev. Missionshuset, Haslev Højskole, Haslev Landbrugsskole og sportshallen husede SS-tropper, medens Jernbanehotellet, Stataf (i Jernbanegade), Den udvidede Højskole, Håndværkerhøjskolen og Borgerskolen omdannedes til lazaretter for sårede soldater og tyske flygtningekvinder.

Haslev Gymnasiun blev ikke beslaglagt.

Der indtraf mange dødsfald, og tyskerne foretog begravelser udenfor Haslev Kirkegård langs hegnet. (de blev markeret med en brosten og et nummer, stenene ligger nu i Museumshaven, de markerer græskanten. Der er adgang til Museumshaven i åbningstiden.)

Efter kapitulationen blev de her begravede flyttet og genbegravet på den nuværende begravelsesplads. Oprindeligt var her begravet 81 soldater og 83 flygtninge.

I 1962 indledte tyske og danske myndigheder forhandlinger om at samle alle tyske begravelser på visse bestemte kirkegårde, der havde et rimeligt antal af disse begravelser, her i blandt var Haslev. Tanken om denne flytning mødte en del modstand, men den blev gennemført i 1966. Nu ligger ser 241 soldater og flygtninge begravet på kirkegården. En tysk organisation "Volksbund Deutsche Krigsgraberfursorge" betaler for vedligeholdelsen af anlægget.

 

 

2015

 Nordlie Food A/s Finlandsgade 1 Haslev
 
 Foreningens medlemmer er inviteret til en rundvisning på Nordlie Foods  i Finlandsgade

Udflugt til Nationalmuseet 2015

Bestyrelsen i Lokalhistorisk Forening er rigtig gode til at finde på spændende udflugtsmål. Derfor var ovennævnte tur også udsolgt på rekordtid. Her er kort fortalt, hvad vi oplevede.

Med Erik Slott ved rattet og Kjeld Nielsen i guidesædet gik turen ad motorvejen til København. Undervejs sørgede Kjeld for bemærkninger, anekdoter og informationer.

På Nationalmuseet var det primært særudstillingen om de hvide busser, som vi opsøgte. Det var vicepræsident i Svensk Røde Kors Folke Bernadotte, som ved slutningen af 2. verdenskrig foranstaltede denne redningsaktion for at hente danske og norske fanger hjem fra de tyske lejre.

Busserne var malet med røde kors for ikke at blive forvekslet med militære køretøjer på deres vej gennem Tyskland.

Udstillingen lå delvis hen i mørke – sandsynligvis for at understrege det dystre tema. Her var rigt illustreret med tekster og film. Desuden var en af de hvide busser placeret midt i lokalet.

En yderst imponerende udstilling.

Nationalmuseets øvrige udstillinger (samt museumsbutikken) rummer materiale nok til mange timers studier, men flere fra selskabet benyttede også lejligheden til en rundtur i de omkring liggende gader.

Senere spadserede vi til restaurant Rio Bravo, hvor vi fik serveret en dejlig platte. Herefter gik turen igen sydpå, hvor tæt trafik på motorvejen medførte en forsinkelse.

I god behold nåede vi dog Hugos vinkælder i Køge. Stedet indehaves af haslevitten Thoma Madsen og betegnes som ”det bedste ølsted på Sjælland”. Til os var der imidlertid stillet kaffe og wienerbrød frem i gården. Mange valgte at sætte sig ved bordene

under træer og parasoller, men det var også muligt at sidde i selve kælderen, som for øvrigt blev brugt som beskyttelsesrum under 2. verdenskrig. En god afslutning på en succesfuld udflugt.

Birgit Varto

SEAS-NVE Elmuseum 2015

Formand Kjeld Nielsen havde aftalt med SEAS-NVE Elmuseum på Energivej i Haslev, at foreningen kunne komme på besøg 12. maj 2015 - 25 medlemmer tog i mod invitationen og fire frivillige på museet bød os velkommen, viste os rundt og fortalte om , hvad mange ag museets gamle apparater, husholdningsmaskiner, fjernsyn, måleinstrumenter m.m. er blevet brugt til gennem mere end 100 år.

Det blev til et par interessante timer, hvor vi kunne genkende mange gamle ting og huske hvad de havde været brugt til, men som vi egentlig havde "glemt alt om". Besøget sluttede med, at museet serverede en kop kaffe, hvortil foreningen havde medbragt kage.

Ledøje Kirke 2015

Der var usædvanlig stor tilslutning til forårsudflugten. I to af Erik Slotts busser kørte 74 deltagere med formand Kjeld Nielsen som turleder til Ledøje Kirke i Egedal Kommune for at få et indblik i konstruktionen og indretningen af den efter danske forhold meget usædvanlige landsbykirke. I Danmark findes ingen tilsvarende kirker, men i Tyskland findes nogle enkelte, så inspirationen til byggeriet menes at stamme derfra. Vi blev budt velkommen af sognepræst Eskil Dickmeiss, der indledte med at give os en omfattende orientering om kirkens historie, og derefter viste han os rundt i den.

Det meget specielle ved kirken, som er bygget ca, 1225 er, at den er opført som en dobbeltkirke med to etager, en "overkirke" og en "underkirke", der har hvert sit alter. Meget tæt ved kirken lå i middelalderen en herregård, og ad en overdækket gang kunne ejeren og hans familie gå til gudstjeneste i overkirken direkte fra gården. Iunderkirken overværede almuen gudstjenesten. Omkring 1500 blev tårnet opført. Da var herregården væk, og overkirken blev sløjfet, hvorved kirken blev en almindelig dansk landsbykirke. Med H.B. Storck som arkitekt blev kirken sidst i 1880'erne ført tilbage til sin oprindelige form med to etager, og tårnet blev forhøjet med ca. 5 m. De mange hvælvmalerier er fra den tid. Under rundvisningen blev der stillet mange spørgsmål til præsten, som gav mange gode svar. Vi blev også tilbudt at gå op i tårnet og nyde udsigten, og det benyttede mange sig af. Kjeld Nielsen takkede Eskil Dickmeiss for orientering og rundvisning ogoverrakte ham et par flasker vin.

Efter et interessant besøg i Ledøje Kirke kørte vi til Restaurant Toppen i Roskilde, hvor vi nød både en dejlig frokost og en storslået udsigt over Roskilde og omegn. Undervejs hjem drak vi eftermiddagskaffe på Traktørstedet Malerklemmen i Dyndet ved Borup, og ved 17-tiden var vi hjemme i Haslev efter en meget vellykket udflugt.

Jungshoved 2014

Udflugten startede som sædvanlig fra museet kl. 9, hvor bussen stod klar til at køre 35 forventningsfulde deltagere ud til en oplevelse.

Turen startede over Gisselfeld, Vester Egede forbi Sparresholm, over Tågerup, Bækkeskov og videre ad de små veje forbi Fjordkro, Marjatta hjemmet, ned forbi Beldringe  gods, hvis hovedbygning stammer fra 1561.Turen gik videre over Mern til Jungshoved kirke. Her ventede Knud på os og han fortalte om kirken og det gamle Jungshoved slot.

Jungshoved slots historie går tilbage til Valdemar Sejrs tid, men er nok mest kendt fra bøger om Svend Poulsen "Gøngehøvdingen", hvor slottet under krigen mod svenskerne 1658 bleb besat af svenskerne, somplyndrede og ødelagde meget på slottet. Jungshoved slot blev revet ned i midten af 1700-tallet.

Efter rundtur på borgbanken gik vi ind i kirken, som blev bygget i 1200-tallet, senere udvidet med våbenhus, sakresti og tårn. Tårnet er placeret atypisk på nordsiden af kirken i stedet for mod vest.

I den nederste del af tårnet er indrettet gravkapel for Henrich Adam Brockenhuus og Elisabeth født Holstein Ledreborg. Døbefonten og altertavlen er forholdsvis nye og udført af Bertel Thorvaldsen. Prædikestolen er leveret af Abel Schrøders værksted i Næstved.

Ved den lille havn, der ligger neden for kirken, blev der i gamle dage sejlet sukkerroer i pramme fra halvøen over Grønsund til sukkerfabrikken i Lendemark på Møn. Fra kirken kørte vi med bussen videre rundt på den skønne halvø, hvor der på et lille område med sommerhuse og en lille skov vokser en utrolig mængde af store Rhododendroner - et fantastisk syn. Vi ankom til Stavrebys gamle præstegård, som er omdannet til Bed and Breakfast, hvor vi spiste frokost og fik fortalt lidt om stedet, der ligger i et dejligt naturområde.

Inden vi kørte hjem gik turen rundt om Præstø og havnen, hvor vi drak eftermiddagskaffe på en helt ny restaurant Siv&Co, et hyggeligt sted. Derefter gik det hjemad ad andre små veje over Gisselfeld og Bråby hjem til Haslev. En dejlig og flot tur.

Udflugt Knud Rasmussens hus Hundested- Frederiksværk mv. 2013.

Solen skinner, og 48 sommerklædte deltagere – ja, der er da enkelt i korte bukser – står parate til at tage på udflugt til Frederiksværk, hvor

Udflugt Knud Rasmussens hus Hundested- Frederiksværk mv. 2013.

Solen skinner, og 48 sommerklædte deltagere – ja, der er da enkelt i korte bukser – står parate til at tage på udflugt til Frederiksværk, hvor målene er: Krudtværket og senere polarforskerens Knud Rasmussens hus.

Igen i år skal vi køre med Slott Hansen og hans bus.

Vi kører stille og roligt gennem det midtsjællandske landskab, og foreningens formand, Kjeld Nielsen, fortæller af og til om steder vi kører forbi. Der er det store nye krematorium ved Benløse. Der er Ortved, hvor kødfoderfabrikken lå, men nu kommer de døde dyr til Kolding. Det er Ortved-boerne nok glade for på grund af lugten.

Det gamle Lejre passerer vi også – det vil nok også være en udflugt værd engang. Jo, der er mange steder, der nævnes.

Endelig er vi i Frederiksværk, så er det bare at finde Krudtværket. Det er ikke så ligetil, selvom chauffør og formand har været der i fordums tid.

Der er det, og guiden står parat til at fortælle. Krudtværket blev grundlagt af generalmajor J. F. Classen i årene 1757-58. Stedet er placeret med omhu. Der er en kanal med vandkraft, der kan trække de mange møller, der er nødvendige for pro-duktionen, og stedet vil også være vanskeligt tilgængeligt for en eventuel fjende. Tidspunktet er velegnet, vi er i begyndelsen af den floriante periode, hvor handelen med oversøiske steder får større og større betydning. Mange varer omlastes fra Middelhavets kyster til skibe, men mange sørøvere fra

Dansk skibsfart køber sig fred til sejlads ved at sende kanoner til sørøverne fra Krudtværket. Et par eksemplarer herpå peger guiden på.

Efter en kop kaffe og en grundig gennemgang om Krudtværkets historie slippes vi løs med en folder, hvor vi kan læse om Krudtværkets enkelte huses funktion. Hvert hus ligger med god afstand til hinanden af hensyn til eksplosionsfaren. Der er tykke jordvolde på husets tre sider og alle har et let tag, så trykket ved en eksplosion kan styres mod voldene og op i trækronerne.

Der arbejdede i gennemsnit 20-30 mand på værket, men i travle perioder kom der flere til. Arbejdet på værket gik ofte i "arv" fra far til søn. Omkring 25 arbejdere mistede livet i værkets aktive periode, men tallet på lemlæstede har formentlig været større, men kendes ikke.

Den sidste større ulykke fandt sted så sent som i 1957, og værkets virksomhed ophørte så sent som i 1965.

En nagende sult var efterhånden ved at være en kendsgerning, og alle var parat før tiden til at køre til Halsnæs, hvor der skulle spises frokost. Turen til Halsnæs viser en bebyggelse med både villaer og sommerhuse og korte glimt af havet. Halsnæs Bryghus var vort mål. Det var langt vanskeligere at finde, end man skulle tro. Men endelig var vi der. Inden frokosten skulle der bestilles øl, og der var fem forskellige at vælge imellem, så valgene tog tid, inden vi kunne sætte tænderne i en dejlig fisketallerken.