Generalforsamlingden 5. marts 2013
 

Fra foreningens generalforsamling på Haslev Bibliotek  den 5. marts 2013

Formand Kjeld Nielsen bød velkommen til de ca. 50 fremmødte medlemmer, og en særlig velkomst blev rettet til Preben Bækhave, "foreningens æresmedlem". Vi indledte med at synge: En Gang i gamle Dage. (Haslev-sang fra 1920). Museumsinspektør Helle Ålsbøl blev valgt som dirigent.

Lissi Nielsen, Jørgen Bradsted og Poul Ebbekær blev genvalgt til bestyrelsen, og Ivar Pedersen og Henning Nielsen blev genvalgt som suppleanter. Ligeledes blev Birgit Varto Nielsen og Erik Rasmussen genvalgt som revisorer.

Kjeld Nielsen aflagde formandsberetning og oplyste, at bestyrelsen efter generalforsamlingen i 2012 havde konstitueret sig med ham som formand og Grethe Solmose som næstformand. Dirch Petersen og Poul Ebbekær genvalgtes som henholdsvis kasserer og sekretær, og bestyrelsen bestod endvidere af Jette Bernhøft Jensen, Lissi Nielsen og Jørgen Bradsted. Ivar Pedersen og Henning Nielsen var suppleanter. Foreningens medlemstal i marts 2013 er ca. 142, men tallet er stigende.

Foredrag v/Lokalhistoriker Rasmus Nielsen

 Efter generalforsamlingen bød Kjeld Nielsen velkommen til aftenens foredragsholder, Rasmus Nielsen, som holdt et spændende foredrag om emnet: Fra lyttestationen på Tybjerggårds marker til Haslev Kirkegårds tyske gravplads.

  I sommeren 1942 påbegyndte tyskerne opførelsen af en radar- og pejlestation på Tybjerggårds marker. Den var en af flere radarstationer, der blev placeret i landet, fordi de allierede bombeflyvere var begyndt at flyve over Danmark mod deres mål i Tyskland. Radarstationen i Tybjerg fik kodenavnet "Seehund," og den skulle spore fjendtlige fly og dirigere egne jagere mod dem. Tybjergs centrale og høje beliggenhed uden generende skove gjorde stedet velegnet til formålet. I løbet af krigen blev stationen udbygget, og mindre stationer sendte deres observationer til Tybjerg, som så videresendte til hovedstationen "Gyges" ved Karup, hvorfra koordinering og dirigering af tyske jagere fandt sted.

Radarstationen i Tybjerg bestod af en række forskellige vitale installationer. "T-hytten" var hovedcentral, hvor alle informationer blev samlet. Den var solidt opført, og der var både mandlige og kvindelige operatører. "T-hytten" eksisterer endnu som noget af det eneste fra radarstationen, idet den i dag er en del af Klintemarksvej 2. "Wassermann" var en 50 m høj pejleantenne, der var bemandet døgnet rundt, og observationerne sendtes videre til "T-hytten." Omkring masten lå barakker til såvel tekniske installationer som til mandskabet, og hele komplekset var indhegnet og bevogtet. For at komme til "Wassermann" skulle mandskabet gennem "Langagergård," hvis beboere aldrig følte sig generet af tyskerne, som optrådte venligt og høfligt. Efter kapitulationen var dansk militær med til at hindre, at anlægget blev ødelagt, men dansk vagtmandskab optrådte dog i nogle tilfælde hensynsløst og skødesløst. I 1947 blev anlægget solgt til en skrothandler og fjernet. "Jagdsshloss" var en bygning med roterende radar, der kunne fastslå fjendtlige flys position i op til 80 kilometers afstand. Der fandtes også andre typer af radarer, bl.a. en mobil.

De observationer af allierede fly, der blev gjort i Tybjerg, indgik i den tyske varslingstjeneste og kunne fremkalde luftalarmer i Østdanmark. Det britiske flyvevåben, RAF, havde interesse i pejlestationen og fotograferede den fra 10 kilometers højde i nov. 1944. Modstandsbevægelsen, som modtog våben fra engelske fly, var meget betænkelig ved lejrens placering, og i 1944 var der planer om at sprænge stationen i luften, men opgaven blev bedømt som værende for vanskelig.