Generalforsamling den 6. marts 2018

   Formand Kjeld Nielsen bød velkommen til 65 medlemmer, og vi sang: Jeg elsker de grønne lunde.

1     Peter Christensen blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt rettidigt. Som stemmetællere valgtes Inge-Lise Green og Hans-Jørgen Eggersen.       

2     KN aflagde beretning for 2017. ESJ blev kasserer efter DP, som ønskede at fratræde efter at have  været kasserer i en længere årrække. Der er kommet nogle nye EU-regler, som stiller særlige krav vedr. regnskabsførelse. Det er en fordel, at den nye kasserer er uddannet revisor. Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøder efter behov hos JBJ, som altid serverer kaffe. KN fortalte kort om årets begivenheder i foreningen. I maj gik turen til Samsø, hvor Jette og Helge Bernhøft tog imod og sørgede for at deltagerne fik set og hørt meget på øen og blev trakteret godt. I sep. var der rundtur i Faxe Kommune med besøg på Faxe Kommunes Arkiver i Rønnede, hvor arkivleder Marianne Raasted bød velkommen og orienterede om arkivet samt sørgede for rundvisning. Turen fortsatte til Karise Permatopia og Kulturhuset Leopold, hvor dagens ret blev serveret. Turen fortsatte til Helmer Christensens Museum i Dalby. KN havde et stort ønske om, at Haslev Museum kunne forblive i Haslev og havde undersøgt, om der kunne blive mulighed for det på B&W eller det tidligere posthus. Disse planer er nu udelukket, for det er netop besluttet, at Haslev Museum og Stevns Museum flyttes til det tidligere rådhus i Faxe. KN har nu ikke længere ønske om at engagere sig i, hvorledes planerne skal gennemføres. På et spørgsmål om, hvorvidt foreningen kan fortsætte med at deltage i Haslevs kulturnat, svarede KN, at det er tvivlsomt. KN takkede bestyrelsen for dens indsats i årets løb. Han rettede en særlig tak til dem, der omdeler kuverter og sparer foreningen for en del udgifter til porto. Beretningen blev godkendt.

3.   ESJ gennemgik regnskabet, som var udsendt sammen med indkaldelsen. Han havde nogle tilføjelser
om en del af beløbene. Regnskabet blev godkendt.
4    Kjeld Nielsen, Grethe Solmose, Erik Skov Jørgensen og Jette Bernhøft Jensen blev valgt til bestyrelsen. Henning Nielsen og Dirch Petersen blev valgt som suppleanter.     
      Alle   blev valgt med akklamation
5    Birgit Varto Nielsen og Erik Rasmussen blev valgt som revisorer. Poul Johansen blev valgt som revisorsuppleant. Alle blev valgt med akklamation.
6    Der var ingen indkomne forslag.  

 


Efter generalforsamlingen sluttede aftenen med, at tidligere højskolelærer på Haslev udvidede Højskole (HuH), Jørgen Villadsen, Levetofte, fortalte om en af Det Kongelige Biblioteks største skatte.

Skatten er en bog fra ca. 1614, som indeholder en rapport om forholdene i Peru. Den blev udført af en spansktalende Andes-indianer ved navn Felipe Guaman Poma (ca. 1535 – 1616). Peru havde på det tidspunkt været en spansk koloni i ca. 100 år, og bogen fortæller i både en omfattende tekst og detaljerede tegninger om Spaniens erobring og undertrykkelse af Perus oprindelige befolkning i Inka-riget. Bogen er den eneste kilde med dette indhold skrevet af en Andes-indianer.
Inka-krøniken, som den også kaldes, fortæller om Perus elendige tilstand og blev stilet til den spanske konge Felipe III næsten 100 år efter Inka-rigets undergang. Forfatteren giver sit bud på, hvordan de omfattende ødelæggelser med de indfødtes indsats kunne bringes til ophør, og økonomien kunne forbedres, så landet igen kunne bidrage til Spaniens velstand og til forsvar for den kristne tro. Guaman Poma var inspireret af ”indianernes ven” biskop Bartolomé de las Casas (1484 – 1566). Krøniken skildrer bl. a., hvordan kolonimagten udnyttede de indfødtes jord og om de mange ulykker og ødelæggelser, som var forårsaget af administratorer, præster m. fl. Bogen har ca. 800 helsides håndskrevne tekster og ca. 400 helsides tegninger. Guaman Poma vidste, at Felipe III kunne lide at se billeder og havde tiltro til, at han ville lade bogen trykke, men det skete ikke, for kongen så den formodentlig aldrig.

Guaman Poma vandrede fra det sydlige Peru til Lima i nord med bogen, som blev sendt til Madrid, hvor kong Felipe III skulle have den. Muligvis blev den erhvervet af den danske ambassadør og bogsamler Cornelius Lerche og ca. 1650 skænket til kong Frederik III, der havde en stor bogsamling, der blev grundstammen til Det Kongelige Bibliotek. Håndskriftet nævnes i bibliotekets kataloger i 1729 og nævnes igen ca. 1800. Derefter blev det glemt, men ”opdaget” i 1908. I 1936 blev det publiceret, og i 1980 udgivet i en videnskabelig transskription af amerikanske forskere. I begyndelsen af 1900-tallet var Guaman Poma ellers et ukendt navn, men i løbet af århundredet har man i forskellige kilder set hans navn nævnt. Efter at være glemt, men velbeskyttet i Det Kongelige Bibliotek i 350 år har bogen med dens 40 kapitler vundet ikonstatus i det tidligere kolonirige og er nu en af bibliotekets største skatte.
I 2007 blev håndskriftet indskrevet i UNESCOs Memory of the World-fortegnelse.

På internettet er der mulighed for at finde flere oplysninger om Guaman Pomas Inka-krønike.

I sin tid som højskolelærer på HuH var Jørgen Villadsen lærer i faget natur- og friluftsliv, fortalte han. I den forbindelse arrangerede han i flere år rejser af ca. 3 ugers varighed til Peru. Der deltog 12 – 16 elever ad gangen, og de var deltagere på en spændende rejse, der foregik på hesteryg og med muldyr, som transporterede bagagen. Jørgen red forrest, og turen gik ad meget gamle og smalle veje og stier – ofte med trapper - i den bjergrige natur. For århundreder siden blev de bl.a. anvendt af løbere, som sørgede for, at post nåede rettidigt frem! Over kløfter var der nogle steder lavet hængebroer af græs. Til sidst viste Jørgen en video, hvor han selv meget forsigtigt gik over en flettet græsbro! Sådanne kan kun bruges i et år.

En meget stor tak til Jørgen Villadsen for et spændende og interessant indslag som afslutning på aftenen.

Poul Ebbekær.